Fall of pantheon - shadow envelops allEt af Danmarks aller største håb inden for dødsmetal – Fall of Pantheon – er klar med deres EP nr 2, “The Shadow Envelops All”. Og for sattan er er smæk på drengen!

Fall Of Pantheon er en band jeg har haft fornøjelsen af at følge et stykke tid nu, og hvilken fornøjelse! At se dem kæmpe sig igennem undergrunden og nu for alvor kunne se lyset for enden af tunnellen – The Shadow Envelops All skal nok hjælpe med at bane vejen!

Allerede fra åbneren, den emminente “Corrupting The Newborn”, står det klart at Fall Of Pantheon besidder en kraft til at skelne det brutale, det tunge, det hurtige og det melodiøse til punkt og prikke! Med lynhurtige soli, tunge grooves og en vokal der sender tankerne hen til en blanding af Frank Mullen (Suffocation) og Rafal “Rasta” Piotrowski (Decapitated) er det bare en endnu større fornøjesle at lade disse fem skæringer flyde ud fra anlægget!

En personlig favorit på pladen må uden tvivl være “Inner Dystopia”, hvor riff-arbejdet fra Christian, Jakob og Dave ligger knivskarpt over Michaels trommer. Og når Phillip Burr’s dommedagsvokal så bryder løs og nummeret går i halvt tempo er der ikke en nakke i ro i flere miles omkreds! A+ headbanging material!

Specielt navnene Suffocation, Decapitated og også Aeon er navne der lader til at inspirere Fall Of Pantheon meget, hvilket absolut har været et klogt valg, da netop disse navne har så meget at byde på rent stilmæssigt, at der er rigeligt at tag fra uden der bliver tale om direkte kopiering. Jeg tør godt at garantere, at når Fall Of Pantheon får udgivet debutpladen, så er stilen deres helt egen. Og jeg glæder mig!

Man kan dog også godt mærke at Fall Of Pantheon stadig er et nyt band. Men modsat mange så er der ikke langt til at den sidder lige i skabet!
9-penta