DSC04525Den stod på klassisk norsk black metal, da nogle af genrens ypperste gæstede Loppen på Christiania. Bandet hedder Carpathian Forrest og de har med vokalist Nattefrost i front, en af de mest ikoniske frontmænd på black metal scenen fra Norge. Inden bandet fra Norge gik på scenen var det dog bornholmske Blodarv der stod for underholdningen. Danskerne spiller en punket atmosfærisk udgave af black metal. Black metal bandet går på scenen var det i fuldbeklædt corpse paint, nitter, hullet tøj, og ja – endnu flere nitter. Jo godt ser de sgu ud, det må man give dem.

DSC04542Lyden var egentlig ganske god. Der blev smækket godt igennem og musikken var rigtig fed. Hvad jeg dog ikke helt kan se pointen i er deres kvindelige med-vokalist Satinae Ma, der i bedste hekestil stod med en kost i hånden? Ja, en kost – hvorfor? Pointen i det hele var, at hun skulle virke som en ekstra dimension i musikken, lige der ved siden af den egentlige glimrende vokalist Hugin, med nogle enkelte vokallinjer i nogle enkelte omkvæd. Det kunne være en ganske smart tanke, desværre lød det denne her aften en anelse falsk.

Dog var Blodarv alt i alt en dejlig start på denne black metal aften på Staden inden Carpathian Forrest gik på scenen.

Det var helt tydeligt, at det var et betydeligt mere laid back udgave af Carpathian Forrest der stod på scenen denne aften på Loppen. Der var ingen nitter, kæder eller læderoutfitt denne aften, som bandet ellers er kendt for. Her til aften var der corpse paint og sorte t-shirts. Det var dog lige indtil Nattefrost entrerede scenen. Denne mand er en af de mest ikoniske frontmænd black metal scenen i Norge har set. Dette skyldes måske alle hans mange billeder der er taget igennem årene af bl.a. black metal fotograf Peter Beste.

DSC04539Carpathian Forrest spiller en betydelig mere punket udgave af black metal, men trækker faktisk på rigtig mange elementer. Lige fra thrash, heavy, punk, traditionel black metal og sågar doom. Hvad der så undrer mig lidt er, at skønt bandet alligevel synes at trække på en masse inspirationer ender numrene alligevel med at lyde fuldkommen ens. Nogle gange er det faktisk svært for os der ikke er helt 100 % bekendt med bandets bagkatalog, overhovedet at høre, om bandet er gået over i et nyt nummer eller ej.

Nattefrost virkede en anelse hæs denne aften og hans vokal var til tider ikke vanvittig skarp. Skønt lyden var rigtig god og frontmanden forsøgte sig i bedste truende showmanship, med en stor kniv ud mod publikum, blev det aldrig rigtig helt farligt med Carpathian Forrest denne aften på Loppen. Faktisk var det bare ganske kedeligt og vi venter sådan set bare på den næste udgivelse fra bandets hånd.

5-penta