IMG_0777Finske Rotten Sound lagde vejen forbi Pumpehuset, med en team der i samlet flok, fik leveret blandede hyldester til Boss HM-2 pedalen – lyden som svenske Entombed var med til at skabe.

 

 

 

 

 

 

 

IMG_0056Enabler

Første band var Enabler, der gik på kl 20. Enabler er et band der har formået at holde sig i usete undergrunden, hvilket måske ikke virker så mærkeligt, da musikken de spiller minder lidt om en blanding af hardcore, crust punk, svensker-død – og masser af HM-2 pedal (som også flot pryder frontmand Jeff Lohrber’s t-shirt)! Men faktum er at lige denne mikstur, i hænderne på Enabler, fungerer pisse godt! De har så fucking sej en lyd at jeg slet ikke kan få armene ned! Krydr det med god scene-energi med, masser af variation. Specielt de nye numre, fra en EP der udkommer i april, var klart højdepunktet i deres korte set (30 min.). Derudover var det primært numre fra den seneste plade “All Hail The Void”, og ja, hvis du ikke allerede har checket det ud, så gør det nu! Det holder max!
8-penta

 

 

 

IMG_0268Martyrdöd

Efter små 30 minutters ventetid, var det svenske de crust-grindere i Martyrdöd’s tur til at rive os rundt! De lagde ud med at tænde røgelsespinde på scenen, hvilket, efter min mening, ikke fungerede helt efter hensigten. Tyk stank af gammel Christiania-mutter bredte sig nemlig hurtig i den lille sal i Pumpehuset – føj for helvede! Men så er det så også heldigt at bandets musik passer helt fint til denne ambience de fik skabt. For ja, jeg ved godt at crust/grind skal lyde hektisk, men det her tog den helt store guldmedajle. Ensformig, pivfalsk og utight koncert i alle 30 minutter (standard bum-daka-bum-daka-bum-daka trommer i ALLE numrene), og når ingen fra bandet viste det der ligner musikalske evner, er det svært at blive underhold af dette skrammel. Det næst-sidste nummer, der indeholdte lidt black metal referencer, var første og eneste sted, der kom lidt variation i musikken, og også her at bandet redder koncerten fra komplet katastrofe.
3-penta

 

 

 

IMG_0569Rotten Sound

Efter den rædsomme oplevelse med Martyrdöod, glædede jeg mig meget til at Rotten Sound fra Finland skulle gå på. Bandets frontfigur Kenji Niinimaa er uden tvivl en af de dygtigste vokalister jeg har haft æren af at opleve – sidst sammen med Nasum i Oktober 2012 (læst anmeldelse HER). Han er bare så fucking badass at det halve kunne være nok. Altså, med sig på scenen havde han, i stedet for den obligatoriske flaske vand, en flaske hvidvin der hurtigt blev gjort kål på. Rock n’ roll!

Der var masser af blandede bolcher fra bandets karriere, med primært fokus på pladerne Exit, Cycles og Cursed samt den nye EP Species At War. Personligt kan jeg godt have det lidt blandet med grindcore på plade, hvor det tit bliver lidt trættende at høre 50 sekunders smadder af gangen. Men live er en helt anden sag! Her bliver numrene strikket sammen, gerne 3-4 stykker ad gangen, og giver en helt speciel oplevelse og masser af god variation!

Omkring 20 numre og 45 minutter senere slap de kvælertaget om publikummet og vi kunne igen få pusten tilbage. Rotten Sound er definationen af smadder. No mercy, no survivors!

8-penta

 

 

 

Fotos: Rasmus Ejlersen – www.rasmusejlersen.dk – https://www.facebook.com/rasmusejlersen.foto