Press_CoverDe finske trolde er efter 3 år klar med deres 6 udspil “Blodsvept”. Disse herrer er i sandhed garant på en omgang solid og velspillet folk-møder-black-møder-symfonisk.

Dette er ingen undtagelse på “Blodsvept”, som byder på alle disse elementer og faktisk også lidt til. Tilføj endvidere en – faktisk ganske stor del – jazz-elementer og du har “Blodsvept.”

Som altid med Finntroll bliver der sunget på svensk, og allerede fra første nummer, den herlige ompa-hymne og titelnummer “Blodsvept” står det klart, at Finntroll er kommet for at skabe fest. Man bliver kort sagt i helvedes godt humør når man hører nummeret. Og sådan fortsætter det egentlig gennem hele pladen, hvor Finntroll på ny overrasker gevaldigt.

Tag f.eks den klart jazz-inspirerede og herligt svingende “Mordminnen”,  der lyder som om et kæmpe bigband med blæsere er trådt ind af døren. Det her er simpelthen så fandens catchy!

Produktionen bandet ligger for dagen er rå og upoleret, men alligevel god nok til at alle elementer i musikken bliver fremhævet.

Finntroll’s Blodsvept er en sikker fest og jo mere den bliver hørt, jo mere vinder den. Så tag nu forhelvede og saml gutter og gut-inderne til en drukaften med Blodsvept på anlægget. Festen er allerede i hus der!

Og til jer danske bookere: Se så at få fingeren ud og book Finntroll på deres kommende tour!

9-penta Finntroll “Blodsvept” udgives via Century Media d 25/3 2013