warriors weekendDen står på fri fad og black metal i Pumpehuset, altimens Aarhus inviterer til både hård rock invasion og upcoming melodisk metal med kvindevokal!

 

Fredag

Forever Still + Ripe (Lions & Barrels, København)

Rockbandet Forever Stil inviterer til fest i fodboldbaren, når de giver (en forhåbentlig) festlig fejring af landskampen og spiller op til fest! Med sig har de taget power metal bandet Ripe med. Det hele koster 50kr og starter 18:30 (hvis man vil se landskamp….) og kl 21:00 hvis man kun kommer for rockens skyld!

Lørdag

TOTAL CARNAGE PT III feat. Horned Almighty, Eldjudnir og Solbrud (Pumpehuset, København)

Der er mødepligt denne aften, mere er der næsten ikke at sige! Legendariske Horned Almighty står øverst på plakaten til dette fantastiske koncept, hvor du får tre timers fri fadøl, så snart indgangen på 150kr er betalt! Udover det får du også de to fremadstormene black metal navne Eldjudnir og Solbrud, så se at komme i sving, og aflys alle planer hvis ikke de omhandler at møde op til dette arrangement i Pumpehuset!

Som en ekstra lille bonus vil de to flotte skribenter her fra siden agere sortsyns-dj’s og spille black metal med masser af minusgrader bøde før, mellem of efter bandsne! Det hele starter kl 21, koster 150kr+gebyr

Rival Sons (Voxhall, Aarhus)

Det amerikanske hard rock håb Rival Sons er ikke en ukendt gæst i Danmark. Med god grund! For hver gang de kommer forbi, går det ned i historien som en fantastisk oplevelse, med en band der både vil og kan! og når prisen kun er 180kr+Gebyr, så er der bare endnu mere grund til fremmøde!

Pris 180kr+gebyr og dørene åbner kl 20!

Severus + End My Sorrow (Gyngen, Aarhus)

Gyngen i Aarhus inviterer til girl power af kaliber, når de melodiske metalbands Severus og End My Sorrow spiller upcoming metal for jer! Prisen er på sølle 40kr og det starter kl 21!