warriors weekendSå fik vi skudt marts igang. Oven i købet i en weekend. Her er de første koncerter i marts som folket bestemt ikke må misse!

Fredag:

Svartsot + Sylvatica (Posten, Odense)

Den står på mega fest i Odense, når to af landets bedste folk metal acts besøger Posten! Forvent højt humør og spandevis af øl, men PAS PÅ – tømmermænd kan forekomme dagen efter!

Moonchild (Amager Bio, KBH)

Danmarks absolut bedste Iron Maiden coverband spiller op til den ultimative 80’er fest! Hele Iron Maiden’ Seventh Son Of A Seventh Son-album vil blive spillet fra start til slut. Er du Maiden-fan er det her et absolut must! Husk det vilde afterparty på Beta efter koncerten!

Illdisposed, The Cleansing (Radar, Aarhus)

Legendarisk dansk død er hvad den står på i aften når Illdisposed sammen med The Cleansing spiller op til brutal headbanging.

Snakebite, Spit Rusty, Momentum (KB18, KBH)

Klassisk heavy metal og hård rock er hvad du får, hvis du sætter benene på KB18 i Kødbyen. Her vil tre af de bedste nye bands levere den klassiske metal på ny flaske. Det bliver et brag af en aften!

Motorheavy, Lost Elegance, The Fewd, Roarback (Kraftwerket, Valby)

“Straight Outta Hell” hedder arrangementet, der før første gang vil blive afholdt i Valby. 4 forskellige bands i hver sin metalliske subgenre er blevet booket. Så alt lige fra heavy til hardcore til døds-fans har noget at se frem til!

Lørdag:

Illdisposed (Konfus, Esbjerg)

Legendarisk dansk død er hvad den står på i aften når Illdisposed  spiller op til brutal headbanging i Esbjerg lørdag-aften!

Die, Disintegrated, Abscission, 13 Devils (Monorama, Århus)

De danske døds-mestre Die takker af for denne gang, med en afskeds-koncert på Monorama i Århus. Med sig har de nogle af de mest fremtrædende nye dødsmetal acts på den danske scene. En stor aften er i vente og for fans af brutalt musik er det her et absolut must!

Søndag

High on Fire (US), Jumping Jack (F), Lizzard (F)

Herlig, tonser tung, sludge metal når den er aller bedst! High on Fire er et absolut must for fans af grumset sydstats lyd!