I en pressemeddelelse fortæller Michael Poulsen om det kommende album.

Volbeats 5 studiealbum får titlen “Outlaw Gentlemen & Shady Ladies” og vil blive udgivet i hele verden til foråret.

Hvad der er endnu mere interessant er, at de denne gang er i et dobbelt-producer samarbejde med Jacob Hansen og nu også Rob Caggiano. De fleste kender denne mand fra hans tid som Anthrax-guitarist. Tidligere har Rob produceret for The Damned Things, Bleeding Through og selvfølgelig Anthrax.

I følge Poulsen skulle det nye album blive endnu mere hårdt rockende og heavy end nogensinde før. Hvad det betyder må vi vente med at høre til foråret.

Volbeat gæster Jelling, Skive og Roskildefestival til sommer!