Den stod på amerikansk psykedelisk stoner-metal denne søndag i lille vega, med en mur af riffs, 70’er feel og høj lyd!!
Lonely Kamel
Første band jeg nåede at se (til min egen trafikale og geografiske forvirringer…) var norske Lonely Kamel, der spiller en blueset stoner-rock med langt skæg og masser af guitarlir! Det var med en meget tilbagelænet og nedbarberet attitude de gik på scenen, til ligeså tilbagelænet modtagelse fra det afventende og ølglade publikum. Efter et par skål og norske hyldester til os, samt en masse høj og gedigen rock n roll, kunne der dog spottes flere smil og nikkende hoveder i salen, og lidt efter lidt gik det op for os at det her egentlig er heftigt nok!
Nummeret “Evil Man” med den catchy hookline “Killing a man is easy, when you’re evil like me” og nærmest clichefyldte “woop woop” råb – og hvem har sagt clichéer kun er dårlige?! – står stadigvæk frisk i erindringen fra denne glimrende opvarmning til The Sword! Andre numre som fx. Rotten Seed og Spaceriders springer også frem i hukommelsen med masser af god vibe, når jeg ser tilbage til dette her koncert! Så de må jo have gjort en masse rigtigt! Heftigt nok!
The Sword
Det var blevet tid til aftenens hovednavn – det populære stoner-metal band The Sword! De havde mindst lige så nedbarberet og tilbagelænet attitude som Lonely Kamel, med næsten minimalt brug af lys på scenen (faktisk stod bandet næsten hele koncerten igennem i mørke) som jeg endnu ikke helt kan finde ud af var et godt eller dårligt valg… Om ikke andet kom der så ekstra skærpet fokus på det vi alle var her for – nemlig musikken!
Og hvis vi ikke var blevet blæst væk af lydprøverne, hvor specielt bassen næsten var ved at brække 3 af mine ribben, så blev vi det nu! Men det blev gjort på en måde så lyden omsluttede sig folket og nærmest badede os i lækre riffs, blueset psykedeli og 70’er feeling!
Der blev lagt ud med titelnummeret fra den nye plade “Apocryphon”, hvoraf størstedelen af numrene denne aften kom fra, satte syv-tommer lange søm i standarden for aftenen – nemlig sprøde Black Sabbath-inficerede riffs, tight trommer, guitarlir og syreregn over hele fronten!
Forsanger John Cronise, der mildest talk minder om en ung udgave af en blanding mellem Tommy Iommi og Ringo Starr, er på en og samme måde bandets største force og største svaghed. For hans stemme har nemlig så utroligt meget karakteristisk retro-vibe over sig, samt er noget af det der er med til at skille The Sword ud fra de efterhånden hobevis af sludge/stoner metal bands der spyttes ud for tiden! Men til gengæld er hans stemme samtidigt lidt for spinkel og diskant når det er live, hvilket i sig selv er lidt af et (ærgerligt) paradoks. -heldigvis havde lydmanden styr på det og fik det til at fungere et par numre ind i koncerten, så alt forladt!
Da fan-favoritten “Freya” fra “Age Of Winters” pladen gik på, var det ikke overraskende nok til et højt brøl og en masse headbanding – for helvede, riffet i det nummer er så skarpt og catchy at selv Rob Zombie ikke har kunne holde fingrene væk fra det!!
Til slut, efter to af medlemmerne fra Lonely Kamel fik fejet scenen og placeret en potteplante på den (??!), fik vi et habilt cover af ZZ Top’s Cheap Sunglasses og en veloplagt “Winter’s Wolves” der, sammen med de nye numre fra Apocryphon, beviste at The Sword både har numrene og talentet til at stå distancen!