Det tekniske døds metalband Nile gæstede d 12-12-12 Amager Bio sammen med Fueled By Fire, Morbid Angel og Kreator. Inden koncerten mødtes undertegnede med mr. Nile himself – Karl Sanders, til en kort snak om Solguden Ra,  Sethu og rådne lig.  

Hvordan har tournéen været indtil videre i dette fantastiske line up?

So far so good – turnéen er gået rigtig godt. Denne pakke er fantastisk  med Kreator, Morbid Angel, Nile og vi har Fueled By Fire med. Hver dag er indbegrebet af metal. Hvis du er metalfan eller spiller i et band, hvad mere kan man bede om end en pakke som denne?

Nile udgav tidligere på året “At The Gate of Sethu.” Dette er bandets 7 fulde udgivelse siden 1998

I har endnu en gang valgt Neil Kernon som  producerer på jeres nye album. Hvad er det Neil Kernon kan bringe til jeres lyd?

Vi kan rigtig godt lide at arbejde med Neil. Han er en fantastisk mand, med en imponerende historie i at skabe og arbejde med musik. Han har lavet musik i over 4 årtier og har over 500 albums i ryggen. Denne mand ved hvordan man laver fucking musik, du ved. Han skubber os til at gøre vores bedste. Til virkelig at gå efter det bedst mulige vi overhovedet kan. Det er en rigtig god ting!

Hvad betyder The Gate of Sethu?

The Gate of Sethu henviser til en tekst hvor Ra (den egyptiske Solgud) må passere den 12 time om natten og ved selve At The Gate of Sethu er det den 10 time.  Selve Sethu er den hæslige slange som vogter porten Ra skal igennem. Det er faktisk ikke så dybt igen, det handler i bund og grund om hvad der sker i løbet af denne time, i den mørke nat, lige inden det bliver lyst.

Nile har i forbindelse med albummet netop udgivet en utrolig flot video til nummeret “Enduring the Eternal Molestation of Flame”. Denne video kan ses nederst på siden.

I har netop udgivet en ny video. Hvorfor har i valgt lige netop dette nummer?

Tænk, jeg kan faktisk ikke engang huske hvorfor vi valgte dette nummer. Det er en af mange kick-ass sange på det nye album. Men det er starten på pladen – en hed og ond start på en plade, du ved. Det virkede som et let valg. Det er i sandhed ikke en let sang at spille. Faktisk er det en af vores sværeste sange vi nogensinde har skrevet, men vi kan rigtig godt lide at spille nummeret fordi der sker en masse musikalske retninger.

Og handlingen i videoen omhandler?

Videoen handler i bund og grund om de gamle begravelses-rettigheder i Egypten. Instruktøren havde den idé, at han ville forene dette med det voldsomme udtryk der er relevant i sangen. Det handler om individet der ikke vil have sin krop til at rådne i underverdenen, så han vælger at blive brændt istedet. Det er et ret simpelt emne og noget folk kan relatere til.

Hvordan har det været at lade Jon Simvonis har producere videoen?

Jon er i sandhed en herlig person. George Kollias (trommeslager) kendte ham, fordi han tidligere har produceret hans tromme-dvd. Jon ville meget gerne arbejde sammen med os og havde nogle interessant idéer. Han er samtidig en meget meget dygtig fotograf og har i sandhed et øje for hvad der sker i kameraet.

Hvad er de fremtidige planer for Nile efter denne tour?

Festivaler er altid på vores program. Vi havde en festivalrunde sidste august, som gik rigtig, rigtig godt. Vi vil udentvivl gøre dette igen næste summer. Vi har en tour i USA på trapperne og så skal vi til Japan, Sydamerika- Mexico og så skal vi spille på en festival i Chile. Travlt, travlt og atter travlt.

Afsluttende spørg jeg ind til deres evigt udskiftende bassist – et emne der får Karl Sanders til at grine. 

Haha, altså ja, vi håber jo altid på at finde én. Todd Ellis har været sammen med os i næsten et år nu. Så vi håber jo på, at det nu vil fungere. Du ved, at finde folk der vil være faste er en svær prøve for alle bands og særligt i Nile. Nile er bestemt ikke et let band at spille i. Jeg har ondt af flere af disse fyre, haha. Vi forsøger at holde håbet i live og måske vælger Todd at blive.