Det bliver en aften i horrorens tegn når Danmarks ældste og mest legendariske black metal band Denial Of God sammen med italienske Hands Of Oracle og danske Death Rides Af Horse kaster okkulte tegn i Pumpehuset.

DENIAL OF GOD blev dannet i 1991, og er musikalsk beslægtet med bands som Mercyful Fate, Mayhem, Hellhammer, Death SS og andre bands af den gamle skole. DENIAL OF GOD har på trods af deres 21-årige levetid som band kun udgivet to albums, men til gengæld adskillige mini-albums og EP’er. Bandet var det første seriøse black metal band fra Danmark med en karriere der startede samtidigt som norske koryfæ-navne som Darkthrone og Burzum. DENIAL OF GOD er i dag uden tvivl det mest respekterede og kendte black metal navn fra Danmark – især uden for landets grænser. DENIAL OF GOD kan tapetsere vægge med alle de lovprisende ord de har fået fra udenlandske medier – især i forbindelse med deres nye album ”Death And The Beyond”. Det er første gang i 6 år DENIAL OF GOD kommer til København.

Italienske/svenske HANDS OF ORLAC spiller en okkult form for doom metal/rock inspireret af 70’er doom og rock navne som Black Sabbath og Saint Vitus, såvel som 80’er heavy metal og progressiv rock. Bandets frontkvinde The Sorceress udmærker sig også som fløjtespiller i bandet, hvilket giver Hands Of Orlac et helt unikt præg. Bandet er aktuelle med deres debut album på kult selskabet Horror Records.

Københavnske DEATH RIDES A HORSE udmærker ligesom Hands Of Orlac med både 70’er og 80’er inspiration i deres musik. En solid blanding af heavy metal og stoner rock. DEATH RIDES A HORSE har i vokalist Ida Hollesen en særdeles kraftfuld og karismatisk frontkvinde, der sammen med bandet er kendt for nogle helt uforligneligt live-optrædener.

Et event ud over det sædvanlige!

Udover musikken vil Pumpehuset  køre med billig bar i starten (mere info om det senere), derudover vil der være et lille metal market med en håndfuld boder der udbyder CD’er, LP’er, MC’er, t-shirts, merchandise, DVD’er etc.

Samtidig vil der blive fyret op for den onde death/black/thrash/doom/heavy metal natklub af med diverse DJ’s til langt ud på natten, så der er ingen undskyldning for at gå tidligt eller ædruelig hjem!

Hele den herlighed bliver afholdt d. 8 februar! 
Billetter kan allerede nu købes for 140 kr – og igen igen igen KØB NU BILLET  FORSALG NÅR DU HAR BESLUTTET DIG FOR AT TAGE AFSTED!!