Deftones er tilbage med pladen “Koi No Yokan”, og byder denne gang på et mere drømmende udtryk – dog uden at afvige fra den klassiske Deftones-lyd vi alle elsker.

Deftones. Fucking Deftones! Hvis der findes et metalband derude der er mestre i at forene folk på tværs af genrer (selv uden for metalkredse), uden at de går på kompromis med kreativitet og integritet, ja så må det da være Deftones! De er nu klar til at følge op på pladen Diamond Eyes fra 2010. Koi No Yokan er landet!

Første nummer, “Swerfe City”, lægger ud med et simpelt og tungt guitarriff med masser af bund, så man ikke et sekund er tvivl om hvem man har med at gøre her! God klassisk Deftones stil.
Herefter bliver det desværre lidt ufokuseret på “Romantic Dreams”, der for mig virker lidt ligegyldig, når jeg nu ved hvad de er i stand til. Men så kommer nummeret “Poltergeist” og alt er godt igen. Her bliver guitaren så tung at vi næsten er ovre i noget Meshuggah’sk riff-arbejde. Det er også her hvor vi får lidt tilbageskuende skævhed i vokalen fra Chino Moreno, der med detaljerig legesyge sørger for det aldrig bliver kedeligt! Klart et højdepunkt!

Pladen igennem er det som om de har forladt lidt at den vildskab og minimale storladenhed, hvilket gør jeg sidder lidt og savner en “Rocket Skates”, “You’ve Seen The Butcher” eller “CMND/CNTRL” fra Diamond Eyes. Men der skal også være plads til fornyelse og anderledes ting har jeg hørt kloge mennesker sige før. Ja ok, “Goon Squad” er da en habil energiudladning hen imod slutningen, der kan give mig mit fix af den fuck you-Deftones jeg nu foretrækker bedst!

Nu skal det slet ikke lyde so om at Deftones har skuffet mig så gevaldigt at jeg ligefrem er ude i at de har lavet en dårlig plade, for det er det langt fra! Det er stadig umiskendeligt Deftones vi har med at gøre, det er bare en mere melodisk, svævende og nærværende udgave af Deftones, hvilket også får det hele til at gå op i en højere enhed – igen!