Danmark har altid været bagud med hensyn til black metal. Ikke mange danske bands har kunne følge med vores nordiske brødre i tidens løb. Det er derfor på tide at et band som Fjorsvartnir endelig dukker op! – Bedre sent end aldrig.

Fjorsvartnir er ligesom Bathory og Taake et en-mands projekt og sammenligning med disse to svenske og norske bands er rent musikalsk heller ikke langt fra hinanden, for at sige der er næsten ingen forskel- imponerende nok!

På albummets 6 numre er komponist og musiker Fjorgynn utrolig træfsikker med sin udgave og fortolkning af den nordiske pagan black metal. Det er koldt, storslået, voldsomt og melodisk.

Albummet starter ud med den – for resten af albummet – lettere afdæmpede intro “begyndelsen”. Her går synth, klaverspil, midttempo trommer og et utrolig episk guitarspil hånd i hånd. “Begyndelsen” sætter den helt perfekte stemning for resten af albummet. Og jeg bliver sgu fanget med det samme.

Herefter går der old school black metal i den. Tænk gerne førnævnte bands og andre fra second wave of black – scenen. Fjorgynn sætter det helt rette episke lydbillede igennem hele albummet gudskelov uden, at det bliver sovset ind i keyboards. Produktionen er rå og tiltider dejlig støjende. Her kommer så et af mine eneste minuser. Når musikken går mest ekstrem kan det være svært, at skelne guitarenes spil fra hinanden. Men det er først lige indtil et nyt stykke starter og man bliver suget ind i det storslåede univers.

Skal jeg fremhæve numre så er nummeret Nat og Dag en af de absolut stærkeste på udgivelsen. Nummeret starter med et nærmest Immortal’sk klassisk guitar fingerspil, der endnu engang sætter den rette storslåede og køllige stemning, inden vi på ny kastes ud i endnu mere black metal “kaos”.

Jeg vil mene at hvis man er er typen der har savnet den klassiske black metal lyd fra start 90erne, så går man simpelthen ikke galt i byen med Fjorsvartnir. Det her er af en så høj standart, at vi kan snakke international topklasse og jeg spår det her band rigtig gode chancer på den internationale scene, hvis det bliver givet rigtigt ud. Formatet og sangskrivningen er til det.

Og dyrk så lige det cover for fanden – manden har en viking og en brændende kirke på! No bullshit muther fuckers – this is the real deal!