Machine Heads koncert på Roskilde Festival led under mange foranstaltninger, der alle satte et uheldigt præg på koncerten, der skulle være med festivalens største metalband.

Åh ja, hvor skal jeg dog starte? Den komplet malplacerede scene og det pinlige fremmøde? Det lige så malplacerede tidspunkt? Lyden? Engagementet fra bandets side?

Ja, der er mange punkter man kan hive fat i, der alle bidrog til at denne eftermiddag med Machine Head blev til årets største skuffelse på musiksiden – hvilket er en stor stor skam, da Machine Head uden tvivl er et af mine ubestridte yndlingsbands.

Hvis vi tager det hele fra en ende af – så kan man starte med sceneplacering og publikumsfremmødet. Hvem fuck er det, der sidder i Roskilde Festivals planlægnings-kommité, som bestemmer at (semi)store metalbands skal spille på Orange Scene, søndag eftermiddag? Det må uden tvivl være folk der ikke har en skid styr på metal, for var de det ville de vide at den energi sådan en koncert kræver, ganske enkelt ikke er til stede på det her tidspunkt! Snakkede fx også med en veninde, der på ingen måde kan lide metal, der også stod uforstående over for situationen – for alt man har lyst til om søndagen er at chille ud – så ku man fx have smidt et Bon Iver/Tina Dicow/Jack Johnson-esque navn på, til at pleje pøblens hovedpiner. For er man ikke til metal, så gider man sgu ikke ligge på pladsen og pleje druksygen og de tæskende tømmermænd, til lyden at growl, dobbelt-pedal og distortede guitarer. Så den går begge veje!
Så kan man jo kækt svare “Jamen der er jo et stort puslespil, og mange gange spiller tourplaner også ind” – SÅ VÆR TIDLIGERE UDE MED BOOKINGEN, ELLER LAD VÆR MED AT BOOKE LIGE DE NAVNE! Det er en SKÆNSEL! Og specielt med Machine Head – som de jo fx også 100% har vidst ville spille oven i Behemoth i lang tid.. SÅ LAD DOG VÆR!

Det lave engagementet fra bandet var også til at føle på – selvom vi tit blev takket for at vi var kommet og at de var glade for det, så var det sgu kun forreste pit ved orange (ja KUN forreste pit) som var fyldt op.. Dvs. ca. et halvt arena-telt kunne være fyldt denne dag.. Og specielt frontmand Robb Flynn lagde ikke mange kræfter i hverken sang eller guitarspil, hvilket var en skam, da han normalt er eminent til begge dele..

Skal man fremhæve noget ved denne koncert, skulle det lige være det semi-akustsiske nummer Darkness Within, der skabte lidt af den melodi og samhørighed man savner efter 8 dages festival-ferie. Ja ok, singlen “Locust” fra “Unto The Locust” var også ret sej.. Men mange af numrene led under alt for rumlende trommer, præcist ligesom til deres koncert i Amager Bio – måske de skulle overveje en mere tight trommelyd? Det ved jeg ikke. Men det lød ikke så pænt og nuanceret, som mange af metalkoncerterne ellers til dels har lydt denne festival.

Nå, vi fik serveret “Halo” som sidste nummer -og selvom jeg forsikrede folk omkring mig at de ville komme tilbage med “Davidian”.. Men næh nej – farvel og tak til Machine Head. (endnu et wtf-moment)

Machine Head gjorde hvad de kunne og hvad der menneskeligt forventes af et band under sådanne forhold, så helt ned i kulkælderen kan man sige de var. Jeg håber blot inderst inde at der må være nogle officielle instanser der så denne koncert, og fremover ikke vælger at fejlbooke/fejlplacere sådan noget musik. Det var en skændsel.