Polens sorteste mørkemænd gæster endnu engang Danmark når Behemoth spiller på Roskilde Festivalen og man hvor vi glæder os!!

Behemoth er et mytologisk uhyre nævnt i Jobs bog og så er det navnet på et af Polens mest ekstreme blackened deathmetal bands. Sidst bandet gæstede Danmark var i forbindelse med Full Of Hate Tour. Her kom de forbi Voxhall i Aarhus sammen med CANNIBAL CORPSE, LEGION OF THE DAMNED, MISERY INDEX og SUICIDAL ANGELS.

Det var til dette arrangement Behemoth offentliggjorde dem selv til årets Roskilde Festival.

Behemoth var dannet i 1991 med founder Nergal på guitar/vokal. Bandet udgav i 1995 deres debut-ep Sventevith (Storming Near the Baltic), hvor stilen i høj grad var lagt på den mere traditionelle black metal med episke undertoner.

Nogle kritikere vil mene, at dette er lyden af den sande Behemoth. Den rå og upolerede corpse-sound. Det er da også en anden lyd der kendetegner Behemoth idag. Hvor stilen tidligere var rendyrket black er særligt death-metal elementerne idag tydelige i bandets musik. Denne udvikling kommer tydeligst til sin rette på 1999 albummet Satanica på bl.a. nummeret Chant For Eschaton 2000

Behemoth bliver ofte sat i bås med andre polske sværvægtere som Vader, Hate og særligt Decapitated. Behemoth har dog i langt højere grad betydelig mere fokus på mørke og religionen end førnævnte bands og har på den baggrund opnået en større kontrovers i hjemlandet, som i sommeren 2007 betød en blacklisting af All-Polish Committee for Defense Against Sects, der nedsætter en liste af bands der er med til at promovere satanisme.

I 2010 blev Negal indlagt med Leukemi. Mange frygtede derfor en ende på Behemoth. Negal kom sig gudskelov over sygdommen og kunne efter genoptræning fortsat tage på tour med Behemoth.

Behemoth er leverandørene af noget det sorteste af det sorteste dødsmetal og en kæmpe oplevelse live. Sidst jeg oplevede bandet var på Copenhell i 2010. Det var festivalens uden sammenligning bedste koncert. Brutalt, episk og kulsort. Glæd jer – også selvom det er i dagslys på en søndag!