Dag 2 i vores Copenhell-countdown, byder på de franske kometer – GOJIRA!

 

Selvom bandet til sommer udgiver deres 5. studiealbum, L’Enfant Sauvage, mangler de stadigvæk det helt store internationale gennembrud. Gang på gang har de måtte “nøjes” med en opvarmningstjans hist og her, samt de helt tidlige spilletider på de mindre scener på verdens festivaler. Derudover er de blevet namedroppet af flere af de aller største metalbands, til at være det fedeste, bedste og mest teknisk dygtige nye band derude, og deres følge af dedikerede og entusiastiske fans lyver ikke… og med god grund.

Siden 1996 har bandet dannet sin helt egen signaturlød af en eksperimenterende, teknisk, groovet døds-prog! Lyder det forvirrende? Ja, det forstår jeg godt, men der er heller ikke helt så mange der lyder ligesom Gojira gør!

Fra de meget brutale plader “Terra Incognita” og “The Link”, lige indtil “From Mars To Sirius” og “The Way Of All Flesh”, har Gojira formået at udvikle og bygge på sin lyd, uden at fravige fra dem de er – og med de to nye numre “Liquid Fire” og titelnummeret fra den kommende plade, “L’Enfant Sauvage”, skuffer de IKKE.

Skal jeg hive fat i et decideret nummer med Gojira, der fik mine øjne op for dem, var da jeg i kraft af min fanboy-status for amerikanske Lamb Of God, hørte nummeret “Adoration For None” fra “The Way Of All Flesh” hvor Randy Blythe lægger gæstevokal. Ja ja, jeg ved det – jeg var længe om at opdage Gojiras mægtige egenskaber! Efter det rejste jeg 17 år tilbage i tiden, og gik på opdagelse i deres musik.

Bare MÆRK energien, teknikken og riffsne! Det er storladent og samtidigt ondt og beskidt. Et satans godt eksempel på hvordan Gojira formår at smelte ansigter så voldsomt at de flestes kæber må samles op fra jorden.

Skal jeg fremhæve andre specifikke numre, vil jeg gerne hive fat i nummeret “Backbone” fra “From Mars To Sirius”:


Husker tydeligt hvordan jeg sad til en fest, hvor dette nummer blev sat på, stadig uden det store kendskab til Gojira, og jeg sprang op af stolen og straks satte DJ’en i forhøring om hvem dette gudsbenåede band dog var. Gojira igen. Der måtte være noget om det! TUNGT TUNGT TUNGT og KÆMPEMÆSSIGT riff, med så simple og enkle virkemidler at man tænker “Dét kan jeg sguda også lave!?” – prove it, mister.

Spoler vi tiden frem til idag, kan alle os der nu glæder os til at se Gojira entrere Hades scenen på Copenhell, fredag kl 23:00, også se frem til at høre helt nye numre!

SÅSOM:

 

Behøves jeg sige mere?

Vil du selv gå på opdagelse, vil jeg anbefale dig numre såsom:

  •  Oroborus
  • The Heaviest Matter Of The Universe
  • Remembrance
  • Vacuity
  • Ocean Planet