“Ikon” er vel det bedste udtryk der kan bruges om dette bandet, der står bag denne uges Ugens Album.

Året er 1983. 4 mænd – eller hva’ fann – er det overhoved mænd(?!) tænker mange sikkert, står på scenen til US Festival. Disse unge gutter har netop udgivet deres andet album. Et album der efterfølgende skulle vise sig at opnå kultstatus i en stor del af hard rock/heavy metal – verdenen.

Shout at the Devil viser for første gang 4 unge gutter med stort hår, make up i hele masken og iført læder. 3 ingredienser, der var med til at skabe en bølge af utrolig popularitet op igennem 80erne. Og Shout at the Devil bannede vejen. Med numre som Looks That Kill, Bastard, Too Young To Fall In Love og selvfølgelig titelnummeret blev Mötley Crüe anset som The New Shit. Et band, der kunne det dér med at provokere en befolkning og stå i spidsen for samtlige negative anmeldelser i hjemlandet. Ganske imponerende bedrift. Dog er jeg af den overbevisning, at anmelderne blot var lettere irriteret over, at det ikke var dem der fik lige så meget f***e som det drengene i Mötley bedrog i deres hey-days i kølvandet på Shout At The Devil.

For mig står særligt dette album, som en sikker vinder til enhver fest. Sæt titelnummeret på og man ved, at de næste par minutter vil stå på bajere og skrål med vennerne – om man kan lide Mötley eller ej!

Shout at the Devil og særligt Mötley Crüe har altid været heftigt diskuteret pga glam-scenens farverige udtryk (herunder udseende samt den ganske direkte tilgang til udtrykket sex, drug & rock n roll) og den særlig poppede metal, dette bragte med sig.  Nuvel – bandet er ikke de bedst tekniske. Men de er ikoner og garant på en sikker fest HVER gang, enten på plade eller i livesammenhæng!

So SHOUT AT THE DEVIL!