Amerikansk psych-slugde fik taget til at lette. Dog lidt for sent.

Beta på Amager er efter deres renovation og ombygning så småt ved at blive et af mine yndlingsspillesteder i København. Og denne aften i selskab med Kylesa skulle så være den første jeg har oplevet hvor der har været komplet udsolgt!
De gange jeg har været derinde har lyden altid være exceptionelt god, og atmosfæren har altid været intim, nede på jorden og til tider også inderlig og intens. Og man kan købe to guldøl for 50kr! Yes!

Det første jeg tog mig selv i denne aften var dog at ærgre mig. Ærge mig.. pga opvarmningen Kylesa havde valgt at slæbe med sig – i form af KEN Mode og Circle Takes The Square. Fik kun hørt 2-3 numre med hvert band før jeg blev nødt til at forlade salen. For satan det var ringe! Så jeg er nok et glimrende eksempel på en inkompetent anmelder, for jeg kunne seriøst ikke se hvorfor dette var noget jeg skulle bruge tid på, til trods for jeg havde fået fornemmelsen inden at det var bands som folk glædede sig til.
MEN – NOK – OM – DET!

Aftenens hovedattraktion var det hele værd for mig! Kylesa er et af de bands der har fulgt mig lige siden jeg begyndte at høre metal. Deres blanding af sludge og psykedelisk rock med tendenser til det deciderede straight up punkede går rent ind hos mig!

Jeg fik dem også at se på Roskilde Festival i 2011, og trods promillen var på den gode side af svensk tourist, var jeg stadigvæk yderst imponeret! Min promille har dog efter denne aften vist sig at gøre mig blind på mange af deres åbentlyse egenskaber – for helvede hvor er de jo gode! Det er råt, det larmer, det er stille, det er hurtigt, det tonser derudad, det skifter tempo med millimeterprecision og spilleglæden stråler fra scenen!

Deres “gimmick” med have to trommeslagere fik denne aften også overbevist mig, hvor det på Roskilde Festival virkede lidt overflødigt, fik begge trommeslagere den plads i lydbilledet de forlangte, og alle de små nuancer og forskelligheder der er i deres spil kom til sin ret. Lækkert!

Til trods for energiske musikere på scenen, der flere gange resulterede i, at både guitarist og bassist var ude og mænge sig blandt publikummet i den proppede sal, så skulle det vise sig at publikum ikke helt var varmet op (wonder why…)… For det var først ved nummeret “Scapegoat” fra pladen Static Tensions at folk kom i gear og virkelig fik levet sig ind i musikken. Dette var desværre også koncertens tredje-sidste nummer. Koncerten blev rundet af med et brag i form af “Where The Horizon Unfolds”, og Kylesa sagde farvel og tak efter godt en times spilletid.

Måske de bare skulle have ladet et af opvarmningsbandsne (eller dem begge…) blive hjemme og bruge spilletiden på sig selv istedet. Det kunne vi godt have brugt!