Ifølge Roadrunner Records har Gwar netop valgt at aflyse deres europæiske tourne, der også indebærer deres stop i Amager Bio d. 27/1-2012.

Ifølge dette link er det simpelthen pga. et sløjt billetsalg at de har måtte vælge at trække stikket ud denne omgang. Virkelig sørgeligt for folk med billet, og det ser desværre ikke ud til at der ledes efter ny dato til koncerten.

Bandet har ikke haft det nemt, eftersom deres deres guitarist og ven Flattus Maximus (der gik under det borgerlige navn Corey Smoot) for nyligt døde i deres tourbus, og nu har de som sagt også måtte aflyse deres tourne, på trods af de valgte at fortsætte efter Corey’s død. Tragisk!