Copenhell og CPH:DOX havde Torsdag d. 10/11 inviteret til storstilet, ny dokumentar om Ozzy Osbourne i Palads. God Bless Ozzy Osbourne hedder den humoristiske og rørende film, produceret af Ozzy’s egen søn Jack Osbourne.
Men kære læser lad mig vende tilbage til filmen om lidt. For, for undertegnede begynder aftenen lige så snart billetten til filmen bliver købt. Jeg går op mod biografen og dårligt når jeg at tænke: “hmm, det er sgu nok her festen foregår,” før Copenhell-pigerne kommer med den første flaske Copenhell-vodka. “Hey, du skal da lige have et glas.” Ja, hvorfor dog ikke tænker jeg. Copenhell havde linet storstilet op denne aften på Palads’ førstesal, med en DJ-pult hvor DJ Rotlicht stod for det musikalske indspark, med bragende old school heavy metal ud af højtalerne! Og væk var de der Royal cidere, erstattet af en ganske god vodka! Jo det her skal sgu nok blive en fed aften!
Klokken nærmer sig nu 21.30 og dørene til salen bliver således åbnet og folk finder sig til rette. Popkorn, Haribo-slik og sodavand i rigelige mængder, yes så er vi sgu’ klar til en omgang metal med Prince of Darkness!! Salen er lidt under halvt fyldt, men os der havde valgt at bruge aftenen i selskab med Copenhell og Mr. Osbourne fik sig en på opleveren. Inden filmen går igang har Copenhell sørget for en kort præsentation af manden Ozzy Osbourne og hvilken vanvittig stor betydning han har haft i tilblivelsen af den hårdere rock og metal generelt. Her bliver der i samme ombæring forklaret hvordan metal for mange mennesker kan ses som en “flugt” væk fra hverdagens trivialitet og det faktum, at man kan give slip i en moshpit, så man kan “komme af med hverdagens lort” (som det så fint blev sagt). Ganske interessant oplæg, der viser at Copenhell ikke blot vil lave en festival med bajere og musik. Men samtidig er der også et ønske om at gå i en mere seriøs retning og uddybe fankultur og metal på et mere analytisk plan med sådanne arrangementer. Stor credit til Copenhell for det initiativ!
Nå men lad os så gå videre til det aftenens egentlig højdepunkt. Her er der virkelig tale om en seriøs film om Ozzy Osbourne. Man følger ham fra lille skoletræt-knægt i Aston’s gader nær Birmingham og op til idag, med alle de obligatoriske op og nedture med musik, druk, stoffer, duer, flagermus, damer, børn og specielt medierne. INTET er skåret væk og der bliver således gået helt ind til benet på en utrolig perfektionistisk Ozzy Osbourne. For første gang ser vi Ozzy’s søster Irirs og bror udtale sig om ham, ligesom prominente navne som Henry Rollins, Tommy Lee (Motley Crue), Rob Trujillo (Metallica), John Frusciante (Red Hot Chili Peppers) og sågar Paul McCartney hver især bringer deres anekdoter om Black Sabbath frontmanden. Og netop Black Sabbath er selvfølgelig en uundgåelig faktor i denne film, hvor der uden de store overraskelser er udtalelser og anekdoter fra både Bill Ward (trommeslager), Tony Iommi (guitarist) og Geezer Butler (Bassist) om tiden med Ozzy i Black Sabbath, som allerede dengang blev hånt af journalister for sin manglende vokalpræstation. Ligeledes var medierne i totalt komplot mod Black Sabbath, som mente de var sorte og sataniske djævledyrkere, hvortil Ozzy med sin altid så fantastisk, smittende humor svarer: ” Det tætteste vi kom på sort magi dengang var mørk chokolade.” Således er denne film fyldt med udtalelser som disse, der er med til at give den et perfekt, humoristisk islæt oveni alt seriøsitetten! Og seriøsitet er en faktor vi i denne film ikke kan slippe uden om. Ozzy’s alkohol- og stofmisbrug, der utroligt nok endnu ikke har slået ham ihjel, var en hård prøvelse for ham selv og for hele hans familie og hvor det hele kulminderede under optagelserne til den famøse “The Osbournes.” Det var i den periode at Ozzy var i sit hårdeste misbrug og hvor hans børn også endte med at tage stoffer. Idag er Ozzy dog ude af sit misbrug og har været det i ca. 5 år nu.
Efter godt halvanden time er filmen slut og der er fælles udvandring fra biografen. Alle har været igennem en tour-de-force af metal igennem de sidste 40 år. God Bless Ozzy Osbourne er en fantastisk film om manden de kalder Prince Of Darkness som jeg helt klart vil se igen. Og det har jeg også muligheden for, da dvd’en udkom igår d 14 November. Alle fans af musik burde se denne film. Den kan varmt anbefales!
Endelig vil jeg bare sig tak til Copenhell og CPH:DOX for et fremragende arrangement! Vi ses på Refshaleøen i sommeren 2012!
Følg med på Torsdag hvor vi bringer et dugfrisk interview med Copenhell’s booker Jeppe Nissen!